Gendarmstien
Tegl-etapen

Natur

Sjældne orkideer, Danmarks nationalæble og smukke sommerfugle er blot en lille del af Gendarmstiens Tegl-etape

Istiden formede landskabet

Det kan være svært at forestille sig, men for 17.000 år siden var Flensborg Fjord dækket af gletsjere. Hele Østersøområdet var dækket af indlandsis, og istiden havde varet i næsten 100.000 år. Isen havde på sin fremrykning pløjet landskabet op foran sig og skubbet jordlagene i store bueformede bakkedrag. Nu var varmere tider på vej. Smeltning af den nogle steder flere hundrede meter tykke is tog fart, og voldsomme kræfter blev sat i spil. Store mængder smeltevand strømmede frem og førte store mængder sten, sand og grus med sig. Det landskab, vi kender, tog form.

Den sidste istid kaldes Weichsel-istiden. Man mener, at Weichsel-istiden begyndte for ca. 117.000 år siden og blev afsluttet for ca. 11.000 år siden. Istiden nåede sit højdepunkt for ca. 22.000 år siden, hvor isdækket nåede helt ned i det nordlige Tyskland.

Da isen begyndte at smelte, efterlod den enorme isklumper, der lå som ”død-isområder”, hvor den aktive isrand nu var borte. En sådan klump is og den issø, der omsluttede den, fik afgørende betydning for området. I det stillestående vand ved issøen aflejredes meget fint, stenfrit ler, og leret har gennem århundreder dannet baggrund for en blomstrende teglværksindustri. På den måde skabte istiden ikke bare landskabet, perioden skabte også livsgrundlaget for mange af de mennesker, der langt senere slog sig ned her. Overalt langs Gendarmstien vil du kunne se sporene efter istiden – i landskabet og i de mange levn fra teglindustriens storhedstid.

Munkemølle slugten - Knudsmade

Landskabet omkring Keldsbjerg, Bækken, Munkemølle og Knudsmade udgør et geologisk, botanisk og ferskvandsbiologisk interesseområde med særlig vægt på den langstrakte Munkemølleslugt, der som en særdeles markant tunneldal, strækker sig fra Keldsbjerg til Møllebugten.
Knudsmade er en strandeng, som til tider bliver oversvømmet i vinterhalvåret. Derfor er naturforekomsten også her af helt speciel karakter, da der kun kan vokse planter som tåler salt. Knudsmade bliver græsset af kvæg.
Her findes spredte totter af Hedelyng, samt flere andre planter, der er sjældne i dette område. F.eks. Farve-Visse, Engelsk Visse, Djævelsbid, Kornet Stenbræk. Alle planter, der kræver sandet og tør jordbund.

Nybøl Nor

Nybøl Nor ligger øst for Gråsten. Det 6,5 km² store farvand er via det smalle Egernsund forbundet med Flensborg Fjord. Det trugformede bassin er indtil 8 m dybt og udformet af en kæmpemæssig dødisklump i en issø. De fleste af bredderne består af tykke lag af issø-ler der har været grundlaget for en stor teglproduktion; seks teglværker ligger stadig ved den østlige bred. Noret er EU-fuglebeskyttelsesområde og nationalt geologisk interesseområde.

Æblet fra Gråsten

I nærheden af klosteret L’Abaye de Hautcombe ved Lac du Borget i Savoyen fandt lensgreve Frederik Ahlefeldt den Yngre i 1669 et ganske særligt æbletræ. Betaget af de saftige æblers sødme besluttede greven at købe et par træer til sit slot i Gråsten – og dermed satte han spiren til det, der mange år senere skulle blive kåret som hele Danmarks nationalfrugt. Gråstenæblet – eller gravenstein som det også bliver kaldt – er gennem århundreder blevet dyrket i Graasten Slotshave. Podekviste er blevet solgt til hele verden, og så langt væk som i Californien afholder man hvert år ”Gravenstein Apple Fair”.

På sommerfuglens vinge

Undervejs på din vandring kan du se flere forskellige dagsommerfugle.

Skovrandøje

Skovrandøje er let genkendelig med sin mørkebrune grundfarve og hvide til flødefarvede pletter.

Den holder til i løvskove, hvor du kan se den fra maj til begyndelsen af august.

Foto:

Foto:

Okkergul randøje

Okkergul randøje har et lille vingefang på ca. 30 mm. Vingerne er gule på oversiden og grålige på undersiden.

Du kan finde okkergul randøje på tørre overdrev og i græsmarker.

Lille ildfugl

Den lille ildfugl, er med sine gyldent skinnende, orange vinger, let at få øje på, når den flyver eller soler sig.

Når den sidder med sammenfoldede vinger er den ensfarvet grå.

Foto:

Foto:

Aurora

Aurora er en rigtig forårsbebuder, der flyver fra april til sidst i juni.

Hannen har meget karakteristiske, orange vingespidser, mens hunnen er mindre farvestrålende og let kan forveksles med en kålsommerfugl.

Orkidéer langs Gendarmstien

Hvis du er heldig, kan du støde på flere forskellige orkidéarter langs Gendarmstien. Men vær forsigtig – alle orkidéer er fredede og må hverken plukkes, graves op eller ødelægges.

Tyndakset gøgeurt

I kalkholdig jord på enge og i skove kan du finde tyndakset gøgeurt.

Tyndakset gøgeurt blomstrer fra starten af maj til midten af juni.

Den har brede purpurrøde blomster og bliver mellem 15 og 40 cm høj.

Foto:

Foto:

Skovhullæbe

Skovhullæbe vokser i skove og krat. Den er en af de mere almindelige orkidéer, men altså også fredet.

Skovhullæbe blomstrer fra juli til august.

Planten bliver op til en meter høj og kan have op til hundrede grønne blomster med brune eller violette indersider.

Ægbladet fliglæbe

Ægbladet fliglæbe kan blive op til en meter høj, men bliver alligevel ofte overset, fordi blomsterne er små og lysegrønne.

Den blomstrer i juni og juli, og nederst på den lange stilk sidder de to ægformede blade, der har givet planten navn.

Foto:

Historie

Når du vandrer på Gendarmstiens Bjerg-etape, vandrer du gennem tusind års historie. Her lå Porten til Europa som et knudepunkt for både handel og hære samt krig og fred.

Livet som grænsegendarm

På vandringen fra Sønderhav til Sandager kommer du forbi flere mindre huse, der i sin tid blev opført som boliger for grænsegendarmerne. Grænsegendarmerne har det meste af tiden levet et fredeligt liv. På deres daglige patruljer til fods eller på cykel har de fulgt årstiderne skifte og måske fået en snak med de lokale.

Men livet som grænsegendarm var også farefuldt, ikke mindst under 2. Verdenskrig. Allerede inden det nazistiske Tyskland den 9. april 1940 indledte angrebet på Danmark med landgang i en række centrale danske havnebyer kl. 04.15, var de første skud blevet løsnet. To overgendarmer havde allerede fra tidlig morgen været på vagt ved viadukten under jernbanen i Padborg, og kort før kl. 4 stødte en tredje til. De tre havde fået ordre på at møde i Bov, hvorfra de sammen med deres kolleger skulle transporteres nordpå. Men så langt nåede de aldrig. Pludselig kom tre civilklædte personer imod gendarmerne og adspurgt, svarede personerne på tysk, at de var på vej til banegården. Herefter trak de deres pistoler, skød de tre grænsegendarmer og forsvandt i løb. Den ene gendarm blev dræbt på stedet, og de to øvrige døde efterfølgende af deres sår. Tre civilklædte personer skød og dræbte gendarmerne, der blev besættelsens første danske ofre.

Efterfølgende nægtede besættelsestropperne ethvert kendskab til mordene, og først efter krigen kunne man fastslå, hvem der stod bag. Besættelsesmagten havde indsat to grupper civilklædte specialstyrker for at forhindre, at jernbanebroerne i Padborg og ved Vidåen syd for Tønder blev sprængt. Man ved ikke, om de tre gendarmer havde planer om at sprænge broerne i luften. Men begge broer var gjort klar til sprængning, og der var boret huller til sprængstof i betonen.

Ved jernbanebroerne i Padborg er opsat en mindesten til ære for de tre gendarmer, der måtte lade livet den 9. april 1940. På bagsiden står et digt af forfatterinden Hansigne Lorenzen:

Pligttro I satte Livet til
Med Eders Kald i Pagt
Hav tak fra Fædreland og Folk
For trofast Grænsevagt

S.B. Paludan-Müller

Gendarmchefen der kæmpede og faldt!
Med rang af oberst var Svend Bartholin Paludan-Müller chef for grænsegendarmerne fra 1934 til 1944. Paludan-Müller var vokset op som præstesøn på Sydsjælland, men bosatte sig senere i Gråsten, og allerede fra besættelsens begyndelse markerede han sig som stærk kritiker af den danske regerings samarbejdspolitik. Den 26. maj 1944 anholdt den tyske besættelsesmagt en række højt placerede sønderjyske politifolk. Man havde - med rette - oberst Paludan-Müller mistænkt for at være aktiv i den danske modstandsbevægelse, men da man om formiddagen mødte op på hans bopæl, forskansede Paludan-Müller sig på loftet. Efter en skudveksling prøvede byens præst at tale gemytterne til ro, men obersten nægtede at overgive sig. Hans kone og datter blev ført bort fra huset, og de tyske soldater satte ild til det. Efter yderligere tre timer kom der ikke flere skud fra loftetagen. Overalt i Gråsten gik flagene på halv, og på trods af besættelsesmagtens voldsomme protester lukkede byens butikker i sorg over Paludan-Müllers død.

Fra tysk side blev der nedlagt forbud mod, at obersten blev begravet i Sønderjylland, men der er i dag opført en mindemur for ham, hvor hans bolig lå i Gråsten.

Da besættelsesmagten i 1944 arresterede politifolk over hele landet, blev 291 grænsegendarmer sendt til Frøslevlejren. 141 blev sendt videre til kz-lejren Neuengamme, og af dem omkom 36 under deres ophold.

Foto: Museum Sønderjyllands Mediearkiv

Tegl, tegl, tegl…

Når du krydser Egernsundbroen, kan du kigge ind i Nybøl Nor. Her havde teglværkerne gennem generationer afgørende betydning – for naturen og for de mennesker, der levede og arbejdede her.

Foto:

Teglsten langs kysten

Fra middelalderen og helt op til vor tid var Egernsund knudepunkt ikke bare for områdets, men for hele Nordeuropas teglværksindustri. Selvom man i dag stadig finder teglværker i området, er fordums storhedstid nu ovre. Historierne lever dog stadig, og resterne er lette at få øje på. Var teglværkernes sten ikke helt perfekte, blev de smidt langs strandkanten. På den måde kom man af med affaldet – og man skabte fundamentet for de mange anløbsbroer, så skibene kunne få lasten om bord.

Teglværkernes historie

I mere end tusinde år har man hentet det dyrebare ler op fra undergrunden og brugt det til at opføre huse, slotte, kirker og forsvarsværker. Teknikken med at brænde ler til mursten og tegl er gennem tiderne blevet forædlet, men helt op til midten af 1900-tallet foregik både lergravning og forarbejdning af stenene i hånden. En arbejder kunne håndstryge op til 6.000 sten i løbet af en arbejdsdag. Arbejdet i lergravene var sæsonarbejde og foregik kun, når jorden var fri for frost. Derfor var teglværkerne ofte kun i drift fra april til oktober. Arbejdet var både hårdt og farefuldt, og man risikerede at styrte ned i lergravene, brænde sig på de store ovne, drukne når stenene skulle lastes eller blive klemt fast, når de tunge læs skulle flyttes. Kvinder og børn hjalp til, når stenene skulle vendes under tørringen i det fri, og ofte arbejdede hele familien på teglværket.

Flensborgstenen skabte et mere sikkert liv
I 1700-tallet var området særligt kendt for de helt specielle Flensborgsten. Flensborgstenen var faste, gule teglsten og en smule tyndere, end de sten vi kender i dag. Da København brændte i 1728, blev mange af husene genopført ved brug af netop Flensborgsten. Efterhånden som det blev mere udbredt at anvende mursten i stedet for bindingsværk, blev bygningerne mere brandsikre.

Foto:

Egernsundmalerne – den glemte kunstnerkoloni

De fleste danskere kender Skagensmalerne, men kun de færreste ved, at Egernsund i samme periode var samlingspunkt for en blomstrende kunstnerkoloni. Præcis som i Skagen fandt Egernsundmalerne inspiration i naturen og omgivelserne. Teglværkernes kraftige røde farver, vandet og de skiftende lysforhold samt det rolige liv med fragtskibe, færger og fiskere gjorde Egernsund til et oplagt sted at eksperimentere med friluftsmaleriet. Det specielle ved Egernsundmalerne er deres brug af mange kraftige farver, og deres stil kan betegnes som en slags overgangsstil mellem naturalismen og ekspressionismen.

Malerne tillagde ikke de nationale grænser større betydning, og det var snarere personlige og praktiske forhold, der gjorde, at de fleste rejste til Tyskland, da Egernsund blev dansk i 1920. Grænsedragningen fik dog i høj grad betydning for, hvordan kunstnerkolonien blev husket henholdsvis nord og syd for grænsen. Kunsthistorisk er kolonien betragtet som tysk, og i Tyskland er Egernsundmalerne anerkendte og værdsatte. Men i tiden efter genforeningen var der fra dansk side en kraftig afstandstagen til alt, der var tysk. Derfor er både malerne og deres værker stort set ukendte for danskerne, selvom flere af kunstnerne faktisk blev født i områder, der var danske indtil 1864.

I dag er ca. 50 af Egernsundmalernes værker en fast del af udstillingen på Museumsberg Flensburg – og lokale kræfter arbejder på at etablere et tilsvarende museum i Egernsund. Håbet er, at også danskerne får øjnene op for den glemte kunstnerkoloni.
Mere end 40 kunstnere regnes i dag for en del af kunstnerkolonien i Egernsund - blandt dem Theodor Sander, Heinrich Rasch, Erich Kubierschky, Heinrich Petersen-Flensburg, Eugéne Dücker og fotografen Wilhelm Dreesen.

Mød Egernsundmaleren Jacob Nöbbe

En af de centrale kunstnere i kunstnerkolonien var maleren Jacob Nöbbe.

Jacob Nöbbe blev født i Flensborg i 1850, mens byen var dansk – og døde i samme by i 1919, mens området var tysk. I 1890’erne tilbragte han sammen med sin familie sommermånederne i Egernsund, og både hans datter Elsa og hans søn Erwin blev også anerkendte malere. I Egernsund eksperimenterede Jacob Nöbbe, ligesom flere af de øvrige kunstnere, med landskabs- og portrætmaleri.

Jacob Nöbbe var i øvrigt også tegnelærer og gav i en periode privatundervisning til en dreng ved navn Emil Hansen. Han blev senere kendt som Emil Nolde.

Så vidt vides er ingen af Jacob Nöbbes billeder udstillet i Danmark i dag, men enkelte af hans værker indgår i Museumsberg Flensburgs samling.

Nedenfor ses Egernsund, malet af Jacob Nöbbe i 1890. Værket kan ses på Museumsberg Flensburg i Tyskland.

Foto:

Den letteste vej går over vandet

Selvom de i dag glider langsomt forbi, derude på fjorden, var skibene ofte den hurtigste vej fra sted til sted. I gamle dage var de fleste veje temmelig ufremkommelige. Man bumlede over stok og sten i hestevogne, og det var svært at transportere større mængder gods over lange afstande. Når beboerne i det område, du vandrer i gennem, formåede at udnytte istidens ler til en omfattende teglværksindustri, var det ikke mindst på grund af de gode adgangsmuligheder for skibene.

Flensborg Fjord lå som en livsgivende åre, der bragte fremgang og udvikling til byerne, og fjordtrafikken har gennem tiderne spillet en afgørende rolle. Ad søvejen skaffede man sig adgang til den øvrige verden, og man fik inspiration fra de mange, der kom sejlende til.
Når skibene kom sejlende op gennem fjorden for at hente teglsten, medbragte de kul til teglværkernes mange ovne.

Al lastning foregik manuelt, og oprindeligt havde man ingen anlægsbroer, men lastede først pramme, der sejlede ud til de ventende skibe. Mange arbejdere mistede livet ved drukneulykker. Selvom lastearbejdet var både farligt og hårdt, blev det ofte udført af kvinder, fordi det omfattende arbejde krævede mange hænder, og kvindernes arbejdskraft var den billigste, man kunne få.
En kvinde kunne i løbet af en dag bære op mod 8.000 sten. I 1924 blev 12.000 tons kul og 75.000 tons tegl transporteret på skibe til og fra teglværkerne ved Egernsund.

Foto af Rendbjerg Teglværk anno 1850.

Pramme brugt til troppetransport

Efter nederlaget ved Dybbøl i april 1864 forskansede de danske styrker sig på Als. I slutningen af juni planlagde preusserne at invadere øen, og derfor indsamlede de alle robåde og pramme i området, så bådene kunne bruges til at transportere de preussiske tropper over Als Sund. Teglværkernes pramme var særligt velegnede og var derfor i høj kurs. Preusserne sejlede over Als Sund i ly af mørket natten til den 29. juni 1864, og Slaget om Als endte med et sviende dansk nederlag.

Dampskibene i fast rutefart

I 1866 begyndte Flensborg Compagnie at sejle med dampskibe på Flensborg Fjord. Senere kom flere til, og i 1877 havde området 50 daglige afgange, fordelt på 32 anløbsbroer. Samme år transporterede de i alt 23 dampskibe en million passagerer, og man indsatte større og mere komfortable skibe på ruten. Dampskibenes succes holdt helt frem til 1. Verdenskrig, hvor en stor del af skibene blev inddraget til krigsbrug.

Dampskibet Alexandra

Det historiske dampskib Alexandra er byen Flensborgs maritime vartegn. Skibet blev bygget i 1908 og navngivet efter kejser Wilhelms niece. Alexandra var i drift frem til 1975. Siden er det blevet restaureret og sejler nu igen på Flensborg Fjord i sommerhalvåret.

Seværdigheder

På Tegl-etapen går du i adelige, royale og gejstlige fodspor – og det har sat sit præg på områdets mange seværdigheder

Munkemølle

Hvor Glücksborg Slot ligger i dag, lå i middelalderen et kloster. Klosteret blev opført af cisterciensermunke i begyndelsen af 1200-tallet, og man mener, at munkene senere anlagde en vandmølle ved Munkemølle.

I dag er vandmøllen for længst forsvundet, men resterne af mølledæmningen og mølledammen kan man stadig se. I Munkemøllekløften kan du finde sjældne plante- og sneglearter, som man mener, munkene har bragt med sig fra Frankrig.

I 2012 opsatte lokale kræfter en mindesten for Margrete den 1. ved Munkemølle. De historiske kilder er nemlig ikke helt enige, og mange mener, at dronningen døde, mens hendes skib lå forankret ved Munkemølle for at hente forsyninger om bord.

Mindestenen for Margrete den 1. står i kommuneskellet for Aabenraa og Sønderborg.

Foto:

Foto:

Graasten Slot

Graasten Slot har gennem tiderne været ejet af nogle af Danmarks mest indflydelsesrige familier. Grev Gregers Ahlefeldt opførte det første Graasten Slot i begyndelsen af 1600-tallet. Navnet stammer fra slottets grå sten, der naturligvis blev fremstillet på et lokalt teglværk.

I første halvdel af 1700-tallet blev Graasten Slot købt af hertugslægten i Augustenborg, men kort tid efter udbrød en voldsom brand, og kun slotskirken stod tilbage. Slottet blev genopført af hertug Frederik Christian den 1., som med sine gode forbindelser til det danske kongehus blev gift med kong Christian den 7.’s datter, Louise Augusta i 1786.

Alliancen var dog ikke helt så fornem, som den så ud til. Det var nemlig almindeligt kendt, at prinsessen var resultatet af dronning Caroline Mathildes affære med kongens livlæge, den tyske Johann Friedrich Struensee. En affære, der kostede Struensee livet, og dronningen en landsforvisning.

Graasten Slot var i skiftende hertugers eje helt frem til 1921, hvor den danske stat købte det for fem millioner kroner. I 1935 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid brugsretten til Graasten Slot i bryllupsgave, og siden har kongefamilien hver sommer været samlet her.
Den smukke slotshave med sit væld af spændende roser og rododendron, er åben for besøg uden for sommerresidensen.
Selve Graasten Slot tilhører den danske kongefamilie og der er ikke adgang til bygningerne.

Graasten Slot
Slotsbakken
6300 Gråsten
www.visitsonderborg.dk/Graasten_Slot

Den Kongelige Køkkenhave

Under deres sommerresidens på Graasten Slot har kongefamilien altid fået leveret frugt og grønt samt urter fra egen have.
I 2015 blev det besluttet at den gamle køkkenhave skulle lægges om og at man samtidig ville skabe en attraktion som ville være åben i residensperioden, hvor Graasten Slotshave er lukket for publikum.

I 2020 kunne den smukke køkkenhave indvies, med snorlige gange, spejlbasin og træer i espalier.

På fotoet ses Den Kongelige Køkkenhave med Graasten Slot i baggrunden.

Den Kongelige Køkkenhave
Feldstedvej 8
6300 Gråsten
www.visitsonderborg.dk/Den_Kongelige_Kokkenhave

Foto: James Cripps

Foto:

Egernsund kirke

Den smukke røde sømandskirke ligger direkte ud mod Flensborg Fjord, og er naturligvis bygget af sten fra området. Det var teglværksejernes koner som havde sat sig for, at der skulle være kirke i Egernsund, og så måtte de kære mandfolk give den økonomiske opbakning.

Egernsund Kirke blev opført i 1909 og er inspireret af Köningsberg Domkirke (i dag Kaliningrad), hvor den lokalfødte arkitekt, Richard Jepsen Dethlefsen havde stået for restaureningen otte år tidligere.

Et besøg på kirkegården afslører også, hvordan mange af områdets beboere kom langvejs fra for at arbejde på teglværkerne.
Tyske, polske og svenske navne præger gravstenene, og årstallene fortæller deres helt egen historie om hårdt og nedslidende arbejde.

Egernsund Kirke
Sundgade 68
6320 Egernsund
www.visitsonderborg.dk/Egernsund_Kirke

”Rendbjerg Slot”

På Rendbjergvej 9 opførte daværende direktør og medejer af Rendbjerg Teglværk, Hans Heinrich Ditmer Jr. i 1872 et imponerende hus, der hurtigt af de lokale fik tilnavnet ”Rendbjerg Slot”.

Cathrinesminde Teglværk

I gamle dage lå otte teglværker langs Iller Strand, men i dag er Cathrinesminde som det eneste bevaret. Teglværket var i drift fra 1732 til 1968.

I dag er teglværket en del af Museum Sønderjylland og giver et spændende indblik i teglværkernes historie.

Cathrinesminde Teglværk
Illerstrandvej 7
6310 Broager
www.msj.dk/cathrinesminde

Foto:

Fiskerhuse og fiskerlejer som ved Stranderød

Langs med Flensborg Fjord er der opstået flere fiskersamfund. Man kan se rester ved blandt andet Stranderød og Trappen ved Alnor. Ved Stranderød er tre fiskerhuse med tiden blevet bygget sammen til et.

Foto: VisitSønderborg

Broager Kirke

Broager Kirke blev opført allerede i 1100-tallet af munkesten, men de karakteristiske gotiske spir kom først til omkring år 1400.
Selvom kirken er viet til Jomfru Maria, er dekorationerne indenfor præget af Sankt Jørgens martyrium.

Sankt Jørgen, der også er kendt som Sankt Georg, skulle ifølge legenden have reddet en by og en smuk jomfru fra en drage.
I middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen mod spedalskhed, og det var almindeligt, at kirker langs vigtige veje havde indrettet et kapel, der var viet til ham.

Broager Kirke er kendt for sine mange kalkmalerier.

Sagn og myter

Springende egern, magiske hulsten og to sammenvoksede søstre…

Hulsten – hønsenes guder

På tysk kalder man hulsten for ”Hühnergott” – hønsegud – og ordet refererer til gammel folketro, hvor man mente, at hulstenene havde magiske kræfter.

Derfor blev de brugt til at forebygge sygdomme blandt husdyrene, herunder altså også hønsene i hønsegården.

Men også udenpå husene blev hulsten blev hængt op for at beskytte mod sygdom og onde ånder.

Foto:

Foto:

Fra gren til gren

I gamle dage, inden broen blev bygget, var sundet ikke nær så bredt som i dag. På begge sider voksede skoven tæt, og historien fortæller, at træerne næsten nåede hinanden tværs over sundet.

Derfor kunne egern springe fra krone til krone, og således fik Egernsund ifølge overleveringen sit navn.

To søstre gav kirken sine to spir

Sagnet vil vide, at tårnet ved Broager Kirke blev rejst med dobbelt spir til minde om to søstre, der boede på et nærliggende slot. Søstrene var sammenvoksede ved lænden, og da den ene døde, levede den anden kun i få dage. Hun bestemte, at alt deres gods skulle sælges, og der i stedet skulle opføres en kirke.

Det blev fortalt, at kirkens højeste spir repræsenterer den længstlevende søster. I virkeligheden er spirene på Broager Kirke lige høje, men vestenvinden får dem til at hælde, så det ene virker højere end det andet.

Under ”Seværdigheder” kan du læse mere om Broager Kirkes historie.

Foto:

Aktiviteter

Kom på sporet af de gamle teglværker

Find teglsten

Langs stranden kan du finde teglsten i alle former og farver. Er du heldig, finder du måske en sten, der afslører fra hvilket af de 76 teglværker, den stammer.

Teglværkerne satte nemlig ikke bare deres præg på området – de prægede også deres navn i de sten, der gjorde Egernsund kendt i hele Europa.

AI

Foto:

Find de ”skjulte kunstværker”

I området omkring Cathrinesminde Teglværk står tre større kunstværker gemt i landskabet.

Se om du kan finde dem - det er ikke lige let, men uden at afsløre for meget, kan man sige, at værkerne alle er skabt af teglmaterialer…

Sæt dit præg på Gendarmstien

I tidligere tider brugte man varder som markering af ruter til lands og til vands – så måske vil du markere Gendarmstien med din helt egen varde af natur- eller teglsten?

Foto:

Find hulsten og sæt dem på snor

Langs Gendarmstien har du rig lejlighed for at finde hulsten. Hvis du finder flere, kan du sætte dem på en snor, du kan hænge ved dit hus – så skulle både mennesker og dyr være beskyttet mod sygdom.