Dansk
English
Deutsch
På Alsstien vandrer du langs størstedelen af østkysten på øen Als, forbi inddigede områder med kreaturer og rigt fugleliv, gennem kystskove med fortidsminder og bøgetræerne, der spejler toppen Lillebælt. Du vil vandre ad mindre veje, forbi marker og enge omkranset af levende hegn. Undervejs vil du kunne se istidens spor, hvor det forholdsvis flade landskab på den sydlige del af øen veksler til det bakkede landskab med tunneldale og fjorde på den nordlige del.

Strækningen er cirka 63 kilometer lang og kan deles op i fem dagsetaper af 12-14 kilometer. Turen kan vandres som en sammenhængende vandreferie eller du kan vælge en enkelt eller flere etaper.
Alsstien - Værd at vide hjemmefra
Foto: Colourbox
Naturen må gerne betrædes
Find svar om hvilke hensyn du skal tage, når du færdes i naturen
Foto: Peter Bjerke
Generelt
Veje og stier
Du må gå og køre på cykel, på veje og stier i det åbne land. Hunde skal være i snor på private, enkeltmandsejede veje og stier. Flere strækninger af Alsstien forløber på privatejet jord.

På tur med hund
Har du din firbenede ven med, så finder du også råd og vejledning samt oplysninger om gældende regler og steder med særregler omkring hunde i naturen på Visitsonderjylland.dk
Vejret
Vejret i Danmark kan være regnfuldt og skiftende. Sæsonen dækker hele året. Vores klima er meget mildt, men der kan dog forekomme sne i perioden november til april og da Alsstien følger små veje og ellers er en naturvandrevej, bliver den ikke ryddet for sne.

Foto: Colourbox
Vand og forplejning
Store dele af Alsstiens rute går langs kysten, skovområder og marker, hvor der ikke kan købes mad eller tappes vand undervejs.
Flere vandposter er i forbindelse med offentlige toiletter og det er derfor vigtigt at have styr på vand- og madbeholdningen før dagens etape, da vandet i vandløbene er ikke drikkevand.

Fra november til og med marts, er en del af toiletterne vinterlukket. Toiletter og vandposter der er åbne hele året findes ved Drejet på Kegnæs, Mommark Strand, Fynshav Bådelaug, Stationsvej i Nordborg og Hardeshøj Færgehavn.
Overnatning
Langs Alsstien findes campingpladser, shelters og primitive teltpladser samt skovområder med Fri teltning.

Vil man sove i en seng, kan det være nødvendigt, enten at vælge et fast overnatningssted som base og benytte offentlig trafik eller kombinere skift af overnatningssted med muligheden for person- og bagagetransport ved AT Taxi.
Foto: Conni Ernst
Foto: VisitSønderborg
Ridning på Alsstien
Ridning er ikke tilladt på stien, men det er helt fint på cykelstrækningerne. Dette gælder alle vandrestier, både Gendarmstien, Alsstien mm. Ønsker man en længere tur på hesteryg henviser vi til Rideruten Als.
Cykling på Alsstien
Alsstien er primært for vandrerne, men vi accepterer cykling på de gåendes præmisser. Man må gerne cykle MTB, men der skal tages hensyn til fodgængerne og stien må ikke ødelægges.

Undervejs er der steder, hvor stien følger stranden og cyklen nok skal trækkes. På trampestien over E' Govl mellem Oldenor og Mjels Sø er der meget smalt og cykling frarådes på denne strækning.
Foto: Conni Ernst
Foto: Conni Ernst
Strande
På strandene må du færdes til fods, bade og tage kortvarigt ophold, dvs. ca. en dag og teltning er ikke tilladt.

Reglen gælder uanset om, stranden er privat eller offentligt ejet.
Men der er også begrænsninger. På private strande må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelse.

Hunde må ikke opholde sig i Blå Flag zoner, når flaget er hejst og skal være i snor fra den 1. april til og med den 30. september på stranden – og altid, hvor der er græssende husdyr.
Skove
I private skove er det tilladt at gå og cykle på veje og stier mellem kl. 6 og solnedgang.

I de offentlige skove må du færdes hele døgnet, både på og uden for stier og veje, men ikke i indhegninger. Ejeren har lov til at begrænse adgangen på dage, hvor der er jagt eller intensivt skovningsarbejde.

Du må ikke opholde dig inden for 150 m fra bygninger. I offentligt ejede skove er det 50 m. Hunde skal være i snor. I særlige tilfælde kan ejeren have lov til at forbyde cykling.
Foto: Destination Sønderjylland
Foto: Conni Ernst
Udyrkede arealer
Du må gå og opholde dig på udyrkede arealer, hvis du kan komme dertil på lovlig måde, f.eks. ad veje og stier.

Du har dog ikke adgang på private udyrkede arealer, hvis arealet er forsvarligt hegnet ind; men der kan være adgang gennem låger og led og over stenter e.l., hvor der ikke er græssende husdyr.

Du må kun være på udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang og ikke inden for 150 m fra bygninger.

Du har ikke umiddelbar adgang til bræmmer langs vandløb, medmindre de grænser op til et område, der ellers er åbent for offentlig færdsel. Ejeren kan lukke arealet på dage med jagt eller intensivt landbrugsarbejde.

Hunde skal altid være i snor.
Færdsel i øvrigt
Din færdsel i naturen sker på eget ansvar, og der kan være lokale begrænsninger i dine muligheder for at få adgang til bestemte områder. Vær opmærksom på skiltning.

Hvis du vil lave organiserede aktiviteter i skove og på udyrkede arealer, hvor deltagerantallet er over 30, samt sports- eller erhvervsmæssige arrangementer, skal du have ejerens tilladelse.

Du kan finde mere om adgang til naturen på: www.naturstyrelsen.dk

Hjælp
I nødstilfælde, hvor du har brug for en ambulance, skal du ringe 112.
Foto: Conni Ernst
Rutebeskrivelser
Her finder du en mere udførlig beskrivelse af etaperne